Menu
Pløre i andedammen



 

 

Pløre i andedammen, mandag d. 24. november 2014 kl. 19:00!


Navne og højdepunkts-RAP-port fra deres udsendte:


Tritons årlige andespil løb af stablen i går og vi var vidner til kaotiske tilst-and-e.


Halve hundrede mennesker stod i kø ved indgangen da porten blev åbnet og arrangørerne måtte finde serveringsbordet frem til de fremstormende masser.

Selv opråber og banko-maestro TP's bord blev indtaget og han blev derfor forvist til køkkenet, hvor han iøvrigt klarede 7 andre ting samtidig med at han kørte showet. Fantastisk (som han plejer at være).


Der var indkøbt 20 ænder at dele ud af.


Desuden var der 2 ande-hoved-præmier hvor der var smidt et glas rødkål og lidt an-drik i kurven (rødvin).


Der var sidepræmier i form af chokolade. Birdie birdie nam nam!

Og Ingenand Bentsens Nandna var derfor glad for mors sidegevinst da hun selv kun vandt en and.


Finnenand Jensen vandt som sædvanlig en af hovedgevinsterne. Og nå ja – lige en enkelt and mere i alm. spil.

Der er nogen der ikke kan få nok...


Skæl-andebæk'erne vandt intet og det er vist nok set før i dette århundrede. Men skuffende at det nu er sket for anden gang på 30 år.

Til gengæld vandt Andne-Lise 2. Så de ved nok hvor de skal banke på når vi når til d. 24. december.


Santa-Claus Pedersen og Susanne Clausand havde frameldt sig dette års Thailandstur for direkte at være med i orkanens øje på bord 4 i klubhuset.

De havde dog ikke den bedste dag, da de kun vandt en enkelt. Claus havde ellers tømt bagagerummet på bilen for at gevinsterne og svigermor kunne være der.


Førsteholdets Ulandrik Ande-Stei(n) fik flere gevinster hvorefter han udtalte: Nej hvor er det nemt det her spil. Hvad hedder det?


Mogens "højtråber" S-and-ichsen vandt igen i år.......kunne vi høre.....og Klingstrupvænget blev også klar over det......


I den indlagte pause blev der diskuteret hvad man skulle ha gjort hvis alle der plejer at komme var mødt op i år.

Vi tror at TP allerede er begyndt at spekulere i udvidelse af klubhuset.


Efter 22 spil var det slut og gevinsterne var fordelt. Ulige. Men fordelt.

Resten måtte kigge sultent på, men sådan kan det jo gå.

Heldigvis kan man sige at alle borde fik gevinster, så chancen for at alle får smagt på juleanden i år er stor.


Vi siger tillykke med præmierne til vinderne og bedre held næste gang til taberne.


På gensyn til næste år

Kontroll(D)anten

 

 


Bordtennisklubben TRITON      Rødegårdsvej 200      5230 Odense M      Telefon 65 93 20 33