Menu
Referat af 8. oktober 2008
Historie
"Arbejds-årshjul"
bestyrelse, udvalg og repræsentanter
Bestyrelsesreferater
kontakt
Find vej
støtteforening
kontingent

1. DIF seminar 2008

Anne Bygballe og Rasmus Kingo er udtaget til seminaret "Unge Ledertalenters netværk" omkring coaching. Seminaret arrangeres af Danmarks Idrætsforbund og finder sted på Vejle Idrætshøjskole i weekenden d. 1. og 2. nov. Der er udtaget omkring 25 unge i hele Danmark fra de forskellige specialforbund, hvoraf DBTU har fået tildelt 2 pladser. At Triton besætter begge pladser må siges at være super flot og et stort skuldeklap fra DBTU. TILLYKKE TIL ANNE OG RASMUS!   

 

2. Medlemskort DBTU

I forbindelse med det nye opkrævningssystem omkring licens i DBTU, får alle aktive medlemmer af forbundet tildelt et medlemskort. Kortet giver gratis adgang til alle stævner arr. af DBTU.

Alle aktive medlemmer i Triton kan afhente kortet i klubhuset mod afkrydsning på en liste. Og husk man tager kun et kort, da der skal være til alle.  

 

3. Stævneindbydelse

Stævneindbydelsen til Tritons stævne (d. 14. og 15. feb. 09) skal udarbejdes i denne måned. Poul Esbjerg snakker med Jes omkring det, da han plejer at tage sig af denne del. Og bemærk at stævnet i år tæller til ratinglisten.

 

4. Hjemmeside

Jan Ditlevsen og Anne Bygballe forsøger at få fat i Lars Reffstrup og aftale en dato, hvor de sammen kan bruge en time eller to til at få helt styr på hjemmesiden. Bestyrelsen foreslår at Lars bliver overordnet Webmaster, da han alligevel bruges en hel del.  

 

5. Fodbold

Fodboldbanen er endnu engang søgt til næste sommer. Bestyrelsen har dog besluttet, at det er sidste gang, hvis ikke opbakningen er større end i år.

 

6. Succes på ungdomssiden

John Bæksted fortalte meget positiv om Tritons ungdomsside. Vi har mange spillere og får hele tiden tilgang af flere. Opgaven bliver derfor nu at fastholde spillerne.

I weekenden d. 8. og 9. nov. tager ungdomsspillere og ledere på klubtur til Faaborg.   

 

Næste bestyrelsesmøde afholdes onsdag d. 5. nov. kl. 17.30 i klubhuset.

 

På bestyrelsens vegne Anne Bygballe.


Bordtennisklubben TRITON      Rødegårdsvej 200      5230 Odense M      Telefon 65 93 20 33