Menu
Referat af 9 september 2010
Historie
"Arbejds-årshjul"
bestyrelse, udvalg og repræsentanter
Bestyrelsesreferater
kontakt
Find vej
støtteforening
kontingent

Bestyrelsesmøde Triton BTK d. 9/9 2010

 

Referat.

 

Fraværende: John Bæksted.

 

1. Møde i Spilleudvalget

 

JD gav et kort resume af mødet d. 24/8.

 

Af væsentlige ting kan nævnes:

 

- John J. og Ole er fremover kontaktpersoner for henholdsvis 1. og 2. holdet.

 

- Kenny Pedersen er kommet retur fra Næsby, så vi nu har endnu en reserve til DT.

 

- Ungdomstrænerne forsøger at arrangere en klubtur for ungdomsspillerne til Ribe.

 

- DT runderne er flyttet, så vi kun har 1 hjemmekamp om lørdagen, mens resten er om søndagen. Dermed ingen problemer for vores ivrige lørdags-spillere.

 

- Holdsammensætning/tilmelding til Den Fynske Holdturnering sker tirsdag d. 14/9. Herefter sørger Poul for indløsning af licenser. Når turneringsplanen er lavet, kigger bestyrelsen på bemanding af klubhuset til hjemmekampe om torsdagen.

 

2. Reklame for DT hjemmekampe

 

Der laves fortsat opslag på hjemmesiden og i klubhuset.

Til orientering har vi salene hver søndag, dvs. man kan jo komme og heppe for derefter selv at trække i træningstøjet.

 

3. 60’er ROCK

 

Det lykkedes alligevel at skrabe 13 mand på benene, og arbejdet var gjort på blot 2½ time. Det endte sågar med, at de måtte vente på frokosten J

Bestyrelsen og Støtteforeningen takker for indsatsen.   

Det er stadig ikke endelig besluttet om vi tager arrangementet igen til næste år, hvis vi bliver tilbudt det. De frivillige er dog stadig enige om, at det er let tjente penge til klubben.

 

4. Velkomstbrochure

 

Peter Esbjerg er nu klar med det endelige eksemplar af Tritons nye velkomstbrochure, som primært er tiltænkt info til nye medlemmer. Der trykkes i første omgang 150 stk., som kommer til at ligge i klubhuset.

 

5. Tilbud om gratis kurser fra Odense Kommune

 

Vi har modtaget en række tilbud om forskellige kurser målrettet foreninger. Umiddelbart har vi ikke tilmeldt os, men vi gemmer brochuren, hvis nogle af kurserne senere skulle blive relevante.

 

6. Juleturnering og julefrokost

 

Endelig dato er udmeldt på hjemmesiden: Lørdag d. 4. dec. 2010.

 

 7. Sponsorer/sponsorudvalg

 

Hvor er vi og hvad med det færdige materiale fra sidste sæson?

Punktet tages op på næste bestyrelsesmøde, og det forventes at JB giver en opdateret status.

 

8. Forberedelse af generationsskifte på kasserer-posten 

 

Da Poul jo tidligere har udmeldt, at han gerne vil påtage sig kassererens opgaver, men ikke har den store interesse i at være en del af bestyrelsen efter denne sæson, undersøges det ved Odense Kommune om en kasserer skal sidde med i en bestyrelse jv. relevant lovgivning.

Ingen tvivl om at det bedste selvfølgelig vil være, at en fremtidig kasserer også sidder med i bestyrelsen.

Har du interesse fra næste sæson, hører vi meget gerne fra dig. Poul er meget villig til at være behjælpelig på sidelinjen i starten. 

 

 

Næste møde afholdes d. 30. september kl. 20.00 i klubhuset.

 

/AB


Bordtennisklubben TRITON      Rødegårdsvej 200      5230 Odense M      Telefon 65 93 20 33